Klyngebomber

I over 40 år har klyngebomber skabt et konstant og forudsigeligt mønster af humanitære katastrofer. Klyngebomber, som kastes ned fra flyvemaskiner eller udskydes fra artilleri eller jordraketsystemer, åbner sig og udslynger hundreder af småbomber over et stort areal. Småbomberne frembringer en eksplosion med dødelig effekt samt splintvirkninger.
Klyngebomber udgør en særlig trussel for civilbefolkningen under og efter en konflikt.
Den store spredning øger risikoen for civile under bombningen. En container vil typisk sprede småbomber over et areal på størrelse med 2-4 fodboldbaner, d.v.s. en reel ’tæppebombning’ af området.

Fakta om klyngebomber

En langvarig trussel

• Et meget stort antal klyngebomber eksploderer ikke, og det betyder at småbomberne også bliver en alvorlig og langvarig trussel efter bombningen.
• De mange ueksploderede småbomber ligger ofte delvist gemt i blød jord eller sand; de virker tiltrækkende på børn, og da de samtidig er letantændelige, udgør de en særlig problematisk kategori af ueksploderet ammunition for civilbefolkningen.
• Meget få typer våben udgør et så stort humanitært problem. Sådanne våben, f.eks. landminer og brandbomber, er blevet forbudt, reguleret eller i vidt omfang sortlistet.
• Mange producerer og lagerfører
• Klyngebomber er benyttet i mindst 23 lande og produceres i 34 lande.
• Klyngebomber ligger på lager i over 70 lande og antallet af småbomber løber op i milliarder på verdensplan.

Millioner af bomber nedkastet
Siden 1999 er der nedkastet millioner af småbomber over Irak, Afghanistan, Kosovo og Libanon. Vidneudsagn fra humanitære hjælpeoperationer viser, at civilbefolkningen bærer hovedbyrden af virkningerne af disse dødbringende våben.
I marts 2003 blev 38 civile dræbt og 156 såret i et klyngebombeangreb i al Hilla i Irak.
En undersøgelse i Sydøstasien har vist at mindst 60% af dødsfald forårsaget af ueksploderede klyngebomber er børn.
FNs generalsekretær imod klyngebomber
Brugen af klyngebomber under konflikten i Libanon i 2006 er en stærk påmindelse om nødvendigheden af internationale reguleringer for anvendelse af disse våben.
I november 2005, fremsatte FN’s generalsekretær sin første udtalelse om indgreb i brugen af klyngebomber. I november 2006 opfordrede FN’s generalsekretær til at ’indefryse’ brugen af klyngebomber, som dræber og sårer civile.
Nogle regeringer går forrest
I februar 2006 forbød det belgiske parlament brugen af klyngebomber efter folkeligt pres med Handicap International i spidsen.
I juni 2006 udstedte den norske regering moratorium om brug af klyngebomber.
Under den tredje konference om ’Convention on Certain Conventional Weapons (CCW)’ i november 2006, opfordrede 30 regeringer til forhandlinger om en ny international lov om klyngebomber.
Da det ikke lykkedes CCW at komme til noget resultat om klyngebomber trods fem års diskussioner, meddelte den norske regering i november 2006, at den ville sætte en ny proces i gang til at formulere en traktat om forbud mod anvendelse af klyngebomber med uacceptable humanitære konsekvenser.
Oslomødet et nyt forsøg
Det første møde i dette nye tiltag fandt sted den 22.-23. februar 2007 i Oslo, ti år efter den succesrige internationale kampagne om forbud mod landminer, en proces der ligeledes blev iværksat på baggrund af en stærk folkelig modstand.
100 NGO repræsentanter fra 50 organisationer i 30 lande samles i tre dage i Oslo til møder organiseret af den Internationale Koalition mod Klyngebomber (CMC) og Norsk Folkehjælp.
Den Internationale Koalition mod Klyngebomber (CMC) vil appellere til deltagerne i regeringernes møde i Oslo om at standse brugen af klyngebomber omgående og at medvirke til en klar handlingsplan om at forhandle og færdiggøre en international traktat om forbud mod klyngebomber i 2008.
Kilde: Cluster Munition Coalition

Op til Underskirvnings højtidligheden i Oslo 2008, prøvede vi at holde den danske regering fast på det løfte de gav på The Diplomatic Conference For The Adoption Of A Convention On Cluster Munitions i Dublin om ,at afstå fra at: Anvende, producere og lagre klyngebomber samt forpligte sig til at destruere eksisterende lagre.

Vi sendte bla. følgende brev til Udenrigsministeriet og til medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn
Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed
Vesterbrogade 10, 2
Dk-1620 København V
Tlf. +45 33 23 10 97
E-Mail: wilpf-dk@internet.dk
www.kvindefredsliga.dk 30.10.08

Til Det Udenrigspolitiske NævnChristiansborg 1240 København K
Naser Khader
Den 16.10.08 sendte vi medfølgende brev til Udenrigsminister Per Stig Møller angående opfølgningen af The Diplomatic Conference For The Adoption Of A Convention On Cluster Munitions i Dublin i maj måned i år. Her gik Danmark med til at fraskrive sig retten til at: anvende, producere og lagre klyngebomber samt forpligter sig til at destruere vores lagre.Konferencen opfølges med en Underskrivnings Ceremoni i Oslo den 3. – 5. december 2008 og denne har Danmark endnu ikke meldt sig til.
Da vi dags dato endnu ikke har hørt fra ministeren eller Ministeriet, henvender vi os derfor til Det Udenrigspolitiske Nævn.Vi kan se i oversigten over sager Det Udenrigspolitisk Nævn skal behandle i nærmeste fremtid, at Underskriftsceremonien af forbud mod klyngebomber ikke står på dagsordenen.Vi vil meget gerne have svar på om dette område hører ind under Det Udenrigspolitisk Nævn. I bekræftende fald udbeder vi os begrundelsen for ikke at være tilmeldt underskrivnings­ceremonien.
Såfremt sagen ikke hører under Det Udenrigspolitiske Nævns områder,vil vi gerne vide hvilket udvalg/nævn vi i så fald skal henvende os til.
På Kvindefredsligaens vegne, venlig hilsen

Ida Harsløf

WILPF International Board Member