FORBYD ATOMVÅBEN
ICAN International Campaign to Abolish Nuclear Weapon
Atomvåben er en af vor tids største udfordringer. Hele processen fra udvinding af uran over fremstilling af våben og testning af disse til er livsfarlig. Bare en af verdens 19.00 a-våben kan dræbe flere hundredetusinde mennesker i løbet af få sekunder, og de eksponerede for radioaktivitet i løbet af kort tid.
Også miljøet lider uoprettelig skade. Vi har erfaringerne fra Hiroshima og Nagasaki og i ”fredstid” fra ulykkerne på atomkraftværkerkerne på Tremileøen i USA, på Tjernobyl i Ukraine og senest på fukushima i Japan.
Fukushima-ulykken
Ulykken fandt sted den 11. marts 2011 i Japan. Et jordskælv, der målte 9,0 på Richterskalaen udløser en tsunami, som også skyller ind over atomkraftværket Fukushima. Jordskælvets epicenter befinder sig ca. 130 km ud for landets nordøstlige kyst. Tre af atomkraftværkets reaktorer nedsmelter herefter og udslip af brint dannet ved nedsmeltningen resulterer i eksplosioner og brande. Nedsmeltningen og eksplosioner medfører betydelige udslip af radioaktivt materiale. 80.000 mennesker har måttet forlade deres hjem, og oprydningsarbejdet forventes at vare op til 40 år. En opgørelse fra FN viser, at oprydningen efter katastrofen indtil videre har kostet over 1000 milliarder kroner.
Tjernobyl-ulykken
Ulykken fandt sted om natten til den 26. april i 1986. Reaktor nummer 4 nedsmelter, og en radioaktivitet svarende til 400 Hiroshima-bomber udløses. Ingen sovjetiske myndigheder giver i dagene efter omverden besked om omfanget af ulykken. I alt vurderer man, at 56 personer omkommer som direkte konsekvens af ulykken, men flere tusinder af børn rammes i årerne efter af skjoldbruskkræft. Et område med 30 km radius fra reaktoren blev evakueret og vil være det mange år endnu. Her mere end 25 år efter ulykken kæmper man stadig med eftervirkningerne fra den nedsmeltede reaktor. Og så langt værk som Wales blev restriktioner for at spise får først indstillet i 2012, da fårenes indhold af radioaktive stoffer fra Tjernobyl endelig generelt var under grænseværdierne.
Ulykken på Tremile-øen
Skete den 28. marts 1979 i den amerikanske delstat Pennsylvania på et atomkraftværk, der ligger på Tremile-øen. En kølevandstilførsel svigtede, hvilket fik reaktoren til automatisk at lukke ned. Men samtidig begik medarbejderne efterfølgende en række fejl. Det tog 14 år at rette op på skaderne efter ulykken på Tremileøen. Oprydningen kostede en milliard dollars.
Kyshtum-ulykken
Skete den 29. august 1957. Ulykken indtraf ikke på et kernekraftværk, men derimod på et såkaldt oparbejdningsværk i Kyshtum i Sovjetunionen i Uralbjergene. Uheldet medførte, at store mængder radioaktivt affald blev udledt. Der er stadig et område omkring Kysthym, der er afspærret for befolkningen.
Kilde: Vedvarende Energi