FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed

WPS Civil Society Open Letter
til FN’s Sikkerhedsråds møde om Resolution 1325.

På Folkemødet på Born holm 2022 arrangerede Kvinderådet en paneldebat om Kvinder, fred og sikkerhed

Paneldeltagere var Lars Koch, OXFAM_IBIS, Trine Bramsen, Ligestilling minister og Ida Harsløf Kvindernes International Liga for Fred og Frihed.
Ordstyrer Yildiz Akdogan, Kvinderådet

/https://flygtningeogfred.dk/kvinder-fred-og-sikkerhed-en-samtale-om-feminisme-i-en-krigstid/

De danske NGOers anbefalinger til den danske regering.

SDDirect Danish NAP Preliminary Findings Paper (003) (preliminary findings)

På foranledning af OXFAM-IBISV  arbejder danske NGOer i øjeblikket med evaluering og redigering af den danske handlingsplan nr. 4. af Resolution 1325 om Kvinder, fred og sikkerhed i krigs og konfliktzoner. Det er første gang siden første handlingsplan i 2005 blev udformet at NGOerne bliver inddraget.

Her er Kvindefredsligaens forslag til  input.

Women’s International League for Peace and Freedom, Denmark

This is what we would like to be included in NAP 4.

Earmarked funding

We would like the earmarking not only to be to any specific project or country, but also to local women organisations, working with WPS.

Refugees  and asylum seekers, local and global.

NAP 4. should include help to both global and local women refugees.
They are still in need of special care/help in the asylumcenters.

Role and Organisation of National and International CSOs Involvement to be increased.

We find it essential that the approach and help during and after conflict and war is conducted through NGOs (national or international) or a UN peace corps.

The role of the Ministry of Defence and the armed forces in WSP 1325 to be reduced.
We find that women’s participation in peacekeeping and internal capacity building of Danish armed forces and police, even in 1325-related topics, including gender and cultural awareness, SGBV in conflict and preventing sexual exploitation and abuse (PSEA) is important, but not as part of the Danish NAP for Resolution 1325 on Women, peace and security.

Gender perspective.

We would like the focus on the gender perspective to be increased.

We find that formal international partnerships with other donors, governments or multilateral partners on WPS is extremely important, and should be established.

FN’s Resolution Kvinder Fred og Sikkerhed 1325

Køn, krig og fred – rapport fra en konference i Beirut 8. – 15, juni 2015

Læs rapport fra konferencen i Kvinfos Nyhedsbrev http://kvinfo.dk/webmagasinet/koen-krig-og-fred-rapport-fra-en-konference-i-beirut?utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev+september&utm_content=Nyhedsbrev+september+CID_0130c20c4f0fb3fcb265590c9f52cbdb&utm_source=Nyhedsbrev&utm_term=Ls%20artiklen%20i%20KVINFOs%20webmagasin

Vold mod kvinder
Den 5. marts 2015 skrev Politiken,
Over halvdelen af danske kvinder oplever overgreb og sexchikane viser undersøgelse.
Vold mod kvinder er et følsomt emne som, som heldigvis er ved at blive exponeret. Kvinder taler ikke om det, dels fordi de er bange for repressalier, synes det er deres egen skyld, er flove over at netop de er udsat for vold, er bange for omgivelsernes reaktion etc. grundene er mange, men nu synes der at være en opblødning.
POLITIKEN har haft en række artikler som er rystende i sine afsløringer, og som forhåbentlig hjælper kvinder til at stå frem.
http://www.politiken.dk/udland/ECE2002311/who-vold-mod-kvinder-er-en-epidemi/

Kvindefredsligaen har siden 2005 arbejdet med FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, som vi/WILPF i 2000 var med til at få gennemført. De seneste år har vi arbejdet med Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan, og her prøvet at påvirke vores regering til specielt at se på kvindernes situation, og navnlig at få dem med i alle forhandlinger før, under og efter konflikter. Sidst var vi med til på Nordisk Forum i Malmø 12 – 15 Juni 2014 at sætte fokus på denne vigtige resolution. Fælles statement fra 1325 samarbejdet på Nordisk Forum Tilføjelse til Danmarks handlingsplan for UNHCR 1325                   I

2012 skrev vi følgende brev:
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
Vesterbrogade 10, 2.
1620 KV
+45 3323 1097
wilpfdk@gmail.com
www.kvindefredsliga.dk

Til udenrigsminister Villy Søvndal
Til minister for udviklingsbistand Christian Friis Bach
Til forsvarsminister Nick Hækkerup

FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed og Danmarks indsats i Afghanistan Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed henstiller til den danske regering, at Danmark – som krigs¬førende nation i Afghanistan og forpligtet af den danske handlingsplan for FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 – under ingen omstændigheder accepterer fredsforhandlinger i Afghanistan uden en stærk repræsentation af Afghanistans kvinder ved forhandlingsbordet.
Ligeledes henstiller vi til den danske regering om at arbejde for en effektuering af de afghanske kvinders anbefalinger, som de kommer til udtryk dels i „ UNSCR 1325 Implementation in Afghanistan“, Afghan Women’s Network, oktober 2011, dels i „Afghan Women’s Deklaration – International Conference on Afghanistan in Bonn“, 5. december 2011.

I 2005 udformede Danmark som det første land i verden en handlingsplan for FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, vedtaget 31. oktober 2000. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed har siden 2011 været med i et samarbejdsprojekt mellem kvindefredsorganisationer i Finland, Norge og Sverige for at afdække, hvordan de nordiske lande lever op til forpligtelserne i deres nationale handlingsplaner for Resolution 1325 i forbindelse med invasionen i Afghanistan, se forskningsrapporten „Norden in Afghanistan.
The Implementation of UNSCR 1325 in Nordic engagement in Afghanistan“ se: http://www.fn1325.no
Ifølge udenrigsminister Villy Søvndal vil Danmark forsøge at fastholde de fremskridt, der ifølge ham er sket på områder som kvinders rettigheder, børns skolegang og sundhedsvæsnet. „Det er afgørende, at vi holder fast på nogle grundlæggende røde linjer, som vi vil insistere på. Først og fremmest bliver kampen om kvinders ret¬tig¬heder helt afgørende. Men hvor den ender, er svært at forudsige.“ … I modsætning til tidligere års hårde krigs¬førelse er Danmarks rolle i stigende grad fokuseret på bløde indsatser såsom træning af den afghanske hær og kvinders rettigheder.
Efter ti år med en vestligt støttet regering forsøger Afghanistan stadig at indføre love, der undertrykker kvinder. „Hvis vi ser på udviklingen inden for kvinders rettigheder, tyder alt på, at Søvndals røde linje vil blive overskredet. Og hvad er der så efterhånden tilbage at kæmpe for“, spørger Mikkel Vedby, leder af Center for Militære Studier (Politiken 13.3.12). Alvoren i kvindernes situation understreges ikke mindst af, at præsident Karzai så sent som den 8. marts i år i samråd med Taleban har underskrevet en for kvinderne yderst restriktiv „code of conduct“, som ifølge præ-sidenten selv blot følger islamisk lov. Kvinderettighedsforkæmpere i både Afghanistan og i den øvrige del af verden ser disse retningslinjer som et enormt tilbageskridt, hvad angår kvinders rettigheder.
Ved konferencen „Kvinder, sikkerhed og udvikling i Afghanistan“ i Eigtveds Pakhus 27. april i år udtalte minister for udviklingsbistand Christian Friis Bach da også i sin velkomst, at „Danmark er parat til at støtte kvinderne“, idet han henviste til Sikkerhedsrådets Resolution 1325.
Den overordnede plan for tilbagetrækning af de danske styrker fra Afghanistan ifølge Helmand-Planen 2011 – 2012 I Danmarks krav på Kabul-konferencen i 2010 til den afghanske regeringsførelse, som den kort refereres i Helmand-Planen, var der ikke i nogen af de forpligtelser, som Danmark og de øvrige besættelsesstyrker pålagde den afghanske regering – og som denne påtog sig – krav om deltagelse af kvinder i beslutningsprocesserne.
De overordnede mål ifølge Helmand-Planen 2011 – 2012: 1. At Danmark, med udgangen af 2014, ikke længere skal have kampenheder i Afghanistan. 2. At Danmark vil styrke de afghanske styrkers kapacitet, så disse selv kan overtage ansvaret for sikkerheden i landet. 3. At dette skal ske med øget uddannelse af den afghanske hær og politi. Intet sted i Helmand-Planens beskrivelse af de overordnede danske mål er kvinderne nævnt. Udarbejdelsen af planen bygger på et samarbejde med NATO, UK og International Security Assistance Force (ISAF) Danmarks civile indsats som beskrevet i Helmand-Planen 2011 – 2012 Den civile indsats vil blive styrket, og det understreges at denne har et meget længere tipsperspektiv end den militære tilbagetrækning (Helmand-Planen s.4). I løbet af 2012 vil de danske kampgrupper blive omlagt til træningsgrupper og uddannelsesgrupper i rådgivningsbataljonen. Danmarks civile indsats vil fokusere på 1. Statsopbygning, herunder retsstatssektoren såsom domstolsfaciliteter, politi- og anklagemyndighed og fængselsvæsen. Her vil Danmark fremme kvinders retssikkerhed ved et større optag af kvinder i politiet.
Til orientering er der i det danske operationsområde indtil 2010 uddannet 16 kvindelige politibetjente. 2. Levevilkår Her findes ikke specielle løfter i planen til kvinderne, men det fremgår af afrapporteringen af den danske indsats, at kvinder bl.a. er med i den danske mikrolånordning, hvor 80 % af pengene går til kvinder. 3. Uddannelse Danmark har bl.a. ydet bidrag til bygning af skoler, gymnasier, tekniske skoler og et seminarium, og der er uddannet medarbejdere fra de regionale uddannelsesmyndigheder, så alle skoler nu har en skolebestyrelse. Danmark har ikke stillet krav om deltagelse af kvinder i skolebestyrelserne. Først når der i Helmand-Planen tales om grundskoler, kommer pigerne med. Der er opført pigeskoler, og der skal oprettes flere. I forbindelse med sikring af pigers uddannelse skal infrastrukturen styrkes så de kan komme på højere uddannelseskurser (som dog endnu ikke eksisterer). Derudover vil Danmark øge fokus på kapacitetsopbygning af den afghanske civile administration for at sikre, at der skabes ejerskab for processen blandt afghanerne. Kvinders rettigheder sættes der først fokus på, når der tales om menneskerettigheder, og her navnlig på strafferetsområdet. Overordnet vil Danmark ifølge Helmand-Planen 2011 – 2012 arbejde på, at kvinders forhold ikke forringes i forhold til, hvad der er nået siden 2001. Kvindefredsligaen finder ikke dette mål tilstrækkeligt ambitiøst sammenholdt med hensigtserklæringerne i Danmarks nationale handlingsplan for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325.

Lyt til kvinderne selv: Afghanske kvinders egne anbefalinger Af „Målsætning i Afghanistan-strategien 2008 – 2012“ fremgår, at der allerede i Helmand-Planen 2010 var indskrevet den delmålsætning, at „Danmark vil følge implementeringen af den nationale handlingsplan for Afghanistans kvinder og loven om eliminering af vold mod kvinder og støtte processen, hvor det er nødvendigt.“ Afghan Women’s Network (AWN) har den 31. oktober 2011 – støttet af EU i Kabul – præsenteret sin store rapport med forslag til en sådan implementering af 1325 i Afghanistan, „UNSCR 1325 – Implementation in Afghanistan“. Rapporten gennemgår situationen i landet for kvinderne fra invasionen i 2001 og frem til 2011 og bygger bl.a. på resultatet af AWN’s kontakt til 500 kvindelige ledere repræsenterende 500.000 kvinder fra mere end tyve afghanske provinser. Rapporten munder ud i 51 konkrete anbefalinger stilet til seks af den afghanske regerings ministerier. Den er dermed en enestående mulighed for at lytte til kvinderne selv og deres anbefalinger og dermed i endnu højere grad målrette den danske indsats.
I forbindelse med den internationale konference om Afghanistan i Bonn den 5. december 2011 udsendte AWN en erklæring, se: www.afghanwomennetwork.af , hvis punkt 2 lyder: „De afghanske kvinder der deltog i dette samråd, bekræftede deres støtte til det internationale samfunds langsigtede engagement i Afghanistan, og understregede at det som afghanske kvinder har opnået gennem de seneste 10 år burde fremmes og styrkes gennem den afghanske regering og det internationale samfund på Bonnkonferencen.“ I punkt fire hedder det bl.a.: „Afghanske kvinder bekræfter, at vores fremtid kan og bør udvikle sig i et Afghanistan, der er forskelligt fra tidligere, et Afghanistan hvor det vil være muligt for vores døtre og deres døtre, at engagere sig aktivt i fredsopbygning og opbygning af nationen i et retfærdigt miljø.“ Punkt seks siger bl.a. „vi kræver en bekræftelse fra vores valgte regering af dens planer og forpligtelser med hensyn til beskyttelse og fremme af kvinders menneskerettigheder.“ Hvad angår kravene som kvinderne stiller, fordeler de sig på følgende fire kategorier: 1)Kvinder og god regeringsførelse (Women & Good Governance) 2)Kvinder i en overgangsperiode (Women & Transition) 3)Kvinder, fred og reintegration (Women & Peace and Reintegration) 4)Kvinder og den internationale forpligtelse over for Afghanistan (Women & The International Commitment to Afghanistan) Vedrørende punkt ét lægges der især vægt på at styrke foranstaltninger mod omfattende korruption og underslæb og at sørge for, at kvinders og pigers rettigheder ikke bliver krænket, dette for pigers vedkommende bl.a. ved, at de ikke får lov til at gå i skole og for voksne kvinder ved, at stammeledere kontrollerer provinsregeringen og i denne funktion udviser mangel på respekt for kvinders rettigheder. Hvad angår punkt to taler kvinderne om, at deres sikkerhed skal være en målelig indikator for og evaluering af kvindernes situation i en overgangsperiode. Kvinderne kræver også at de systematisk konsulteres – både i lokalsamfundet og i kvindegrupper – før og under en overgangsperiode for at sikre at deres stemmer bliver hørt. Afghanske kvinder finder, at et stærkt og forpligtende retssamfund vil være medvirkende til at gøre noget ved den voksende tillidskrise mellem afghanske borgere og deres regering, ligesom kvinderne skal have mulighed for at bidrage til styrkelsen af retssamfundet ved at få sæde i domstolene, herunder Højesteret. Om punkt tre nævner kvinderne, at fred og forsoning er kritiske midler, der skal anvendes for at gøre en ende på vold og ustabilitet. Varig fred i Afghanistan kræver en national dialog og national opbygning af konsensus. Afghanske kvinder kræver en høj standard, hvad angår gennemsigtighed i reintegrationsprocessen, og de kræver 25 procent kvinder i Det Høje Fredsråd. I punkt 4 appellerer kvinderne til det internationale samfund om at styrke og fortsat støtte kvindegrupper og civilsamfundets organisationer under en overgangsperiode og derefter. Kvinderne finder, at Afghanistan har brug for nationale sikkerhedsstyrker, hvis evner og kvalifikationer rækker ud over at slå oprør ned. Kvinderettig-hedsfortalere og menneskerettighedsaktivister er i stigende omfang en trussel mod politiske aftaler, der tager form i Afghanistan. Afghanske kvinder opfordrer FN og internationale menneskerettighedsorganisationer til at formulere langsigtede beskyttelsesstrategier til støtte for kvinderettighedsforkæmpere der er i risikozonen. Endelig appellerer kvinderne til islamiske lande om 01520 0150 – i deres udviklings- og diplomatiske engage-ment i Afghanistan – at fremme forbedringer af afghanske kvinders færdigheder og ekspertise i islamisk lov og retslære. Disse færdigheder er nødvendige for at afghanske kvinder kan arbejde på højt niveau i domsmyn-digheden.
Kvindefredsligaen opfordrer indtrængende den danske regering til for alvor at investere i den indsats, som er nødvendig for ikke at forværre situationen for Afghanistans kvinder i forbindelse med den planlagte tilbagetrækning af de danske kampenheder ved udgangen af 2014. En indsats, som i allerhøjeste grad skal intensiveres allerede nu.

For Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed 15.5.12 Annelise Ebbe, Ida Harsløf, Tove Krag

c.c. Folketingets medlemmer Den nordiske 1325 gruppe www.peacewomen.org WILPF i Norden WILPF Genève WILPF IB medlemmer Institut for Menneskerettigheder

Dansk afdeling af Womens International League for Peace and FreedomRue de Varambé, C.P. 28. 1211 Genova 20, Schweiz Telephone: (+41 22) 919 70 80 Fax: (+41 22) 919 70 81, Emil: inforquest(at)wilpf.ch, Webside: www.wilpfinternational.org Rådgivende status ved FN’s ECOSOC, UNCTAD og UNESCO Speciel rådgivende forhold til FAO og UNICEF Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed